Tinnitus og lydfølsomhed

Måske oplever du, at du bliver bekymret over tinnitus, men tinnitus er ikke et farligt fænomen, og hvis du kan mindske din bekymring, vil det have en positiv effekt på generne.

Hold op med at google! Der er ca. 56 millioner søgeresultater på ordet tinnitus. Det kan være svært at sortere i fakta og fup, og du vil ofte føle dig mere forvirret, bekymret og irriteret efter en google-søgning.

Lydfølsomhed er heller ikke et farligt fænomen. Prøv at berolige dig selv, hvis du griber dig selv i at blive bekymret. Hvis du kan mindske din bekymring, vil det have en positiv effekt på generne.

Hvis du har været bekymret for tinnitus i en lang periode, har du måske haft tendens til at overvåge den. Hvornår er den der? Hvordan lyder den? Ændrer den tone, styrke, placering? Dette er med til at fastholde din opmærksomhed på tinnitus. Men tinnitus er ikke noget farligt, og du behøver ikke bruge din energi på at holde øje med den. Brug i stedet din energi på de aktiviteter, der øger din livskvalitet: Gå en tur, læs en bog, strik, gå på café, se en film osv.

Gener fra tinnitus og lydfølsomhed kan blive påvirket i en negativ retning af forstærkende faktorer såsom:

• Stress, herunder PTSD
• Angst eller depression
• Højt bekymringsniveau
• Uvished om fremtiden (job, familie, pludseligt opståede kriser)
• Hovedpine
• Nakkesmerter og spændinger
• Dårlig søvn
• Kroniske sygdomme 

Hvis du oplever en eller flere af faktorerne, er det en god ide at gøre, hvad du kan for at mindske disse.

Tinnitus generer oftest, når der ikke er så meget lyd i dine omgivelser, fx når du skal sove eller gerne vil slappe af. Her kan det hjælpe dig at bruge behagelig lyd til at flytte fokus fra tinnitus.

Hvis du er lydfølsom, vil du sikkert synes, det er behageligt at søge stilheden og måske også bruge høreværn/ørepropper for at slippe for generende omgivelseslyd. Problemet er bare, at du så vænner dig til, at lydniveauet generelt er svagere og dermed på den lange bane forværrer din tilstand. Det vil hjælpe dig til at blive mere tolerant, hvis du bruger behagelig lyd til at stimulere din høresans. På den måde flytter du fokus fra generende lyde i omgivelserne til det, du selv har bestemt, du gerne vil høre.

Behagelige lyde kan fx være naturlyde eller meditativ musik, der kan hentes ned fra nettet enten til download eller via en app.

Mindfulness har en positiv virkning på tinnitus, så måske kan du melde dig til et kursus i mindfulness.

Vores tinnitus/lydfølsomhed-hotline er åben for telefonisk vejledning og rådgivning hver torsdag fra kl. 9.00 til kl. 10.30 på tlf. 82 56 11 04.

Hvis du er generet af tinnitus og lydfølsomhed, kan vi tilbyde et introduktionskursus med information og hjælp til selvhjælp. Hvis din eller dine nærmeste pårørende har lyst, er de meget velkomne til at deltage. På introduktionskurset får du præsenteret følgende emner:

• Ørets anatomi og høresansen
• Evidensbaseret viden om tinnitus og lydfølsomhed
• Hjælp til selvhjælp
• Overblik over mulighederne for hjælp til at håndtere generne i dagligdagen
• Tekniske hjælpemidler
• Søvnbesvær

Efter introduktionskurset kan du blive henvist til individuel undervisning, hvis du har behov for det. 

Hvis du oplever nedsat tolerance for omgivelseslyd som følge af PCS, kan du få mulighed for deltage på et kursus (1-1½ time) med information og hjælp til selvhjælp. På holdet får du præsenteret følgende emner:

• Træthed, alarmberedskab og sansning
• Ørets anatomi og høresansen
• Håndtering af lyd vs støj
• Hjælp til selvhjælp
• Hensigtsmæssig brug af høreværn/ ørepropper
• Strategier til at håndtere generne i dagligdagen

I undervisningen kan du lære at håndtere tinnitus og lydfølsomhed i din dagligdag, så det generer dig mindst muligt. På baggrund af en udredende samtale aftaler du og din hørepædagog mål og omfang for undervisningen inden for følgende overordnede emner:

• At lære at leve med tinnitus (habituering)
• Gentilvænning til omgivelseslyd (desensibilisering)
• Lydstimulering
• Søvnbesvær

En øreprop er en kunstig blokering af øregangen, som forhindrer lydbølger i at nå ørets trommehinde med fuld styrke. Der findes ingen ørepropper, som kan lukke al lyd ude. Og der findes heller ingen ørepropper, der kan tage hensyn til, hvilke lyde, vi ikke kan lide. Alle ørepropper dæmper frekvensspecifikt og ikke præferencespecifikt. Alle omgivelseslyde er karakteriseret ved at have et bredt frekvensområde, men adskiller sig fra hinanden ved at have variationer i energien (styrken) ved specifikke frekvenser. Hvis en øreprop fx dæmper 20 dB ved 8 kHz, vil den dæmpe netop den frekvens både ift. et skrigende barn og ift. fuglesang. Sagt på en anden måde: ørepropper kan ikke sortere uønskede lyde fra.

Ørepropper fremstilles af forskellige materialer: skum, silikone (blød eller hærdet), akryl, memoryfoam, voks eller vat.

De mest almindelige er formbare, det vil sige, at man selv modellerer proppen, så den passer i øregangen. Andre er formstøbte - altså fremstillet efter aftryk af øregangen – enten massive (sovepropper) eller med en kanal, hvori der kan sættes filtre med forskellig dæmpningsgrad fx 15, 20 eller 25 dB. En tredje almindelig type har en fast form og anbringes i øregangen på samme måde som fx in-ear-hovedtelefoner.

De senere år er der kommet en hel del fastformede ørepropper på markedet, som vægter forskellige egenskaber ved ørepropper, fx komfort, design, eller særlige dæmpningsegenskaber. Det store udvalg af ørepropper samt udbredt markedsføring på sociale medier har medført, at man nemt får uhensigtsmæssige og/eller urealistiske forventninger til, hvad ørepropper kan. Der findes ikke ørepropper, der kan løse de særlige lydlige udfordringer, en person med fx autismespektrumforstyrrelse oplever i hverdagen, eller ørepropper, der kan skabe ro i en stresset persons liv. Ørepropper dæmper nemlig som nævnt ovenfor udelukkende frekvensspecifikt, kan ikke sortere uønskede lyde fra eller gøre verden lydløs.

I den ideelle verden ville man fremstille ørepropper på en måde, så de dæmpede lige meget ved alle de frekvenser, som mennesker kan høre. Det ville man kalde en lineær dæmpning, og det ville give ørerne beskyttelse mod støj samtidig med, at man oplevede det mest naturlige lydbillede. En helt lineær dæmpning er ikke mulig på grund af øregangens form og den måde, hvorpå lydbølger bevæger sig gennem forskellige materialer.

Når man fremstiller ørepropper, udnytter man forskellige materialers fordele til at dæmpe lyde i bestemte frekvensområder – det kaldes et dæmpningsrationale. Dæmpningsrationalerne er altså forskellige fra øreproptype til øreproptype, og nogle typer stræber efter en dæmpning, der er så tæt på lineær som muligt, mens andre typer vægter at dæmpe lyd så meget, som materialet tillader uden overvejelser om lydens kvalitet. Det er altså sådan, at to forskellige ørepropper, der begge dæmper 25 dB, vil medføre, at man oplever to forskellige lydbilleder. Derudover adskiller ørepropperne sig ikke fra hinanden. De dæmper begge stadig udelukkende frekvensspecifikt.

En formstøbt musikerøreprop med et filter på fx 20 dB dæmper altså lige så meget som en skumprop med samme dæmpningsgrad. MEN musikerøreproppen dæmper mere lineært, hvilket gør det lettere for musikeren at bevare sin opfattelse af balancen mellem de forskellige instrumenter i orkestret.

Ørepropper er grundlæggende et værn mod skadelig støj på samme måde som solcreme er et værn mod skadelige uv-stråler. Derfor giver det også mening at bruge ørepropper, hvis man opholder sig i kraftige støjniveauer, som kan skade hørelsen. Det kan enten være, når man arbejder med maskiner som vinkelsliber, rundsav eller flishakker, har et arbejde i støjende omgivelser som fx lufthavnsmedarbejder, stilladsarbejder eller svømmeinstruktør eller opholder sig i længere tid i miljøer med meget støj fx til rockkoncert, på diskotek eller på jagt.

Personer, som oplever gener, når de opholder sig i almindelig omgivelseslyd (lydfølsomme), vil ofte instinktivt bruge ørepropper i håb om at dæmpningen af almindelig omgivelseslyd i sig selv vil hjælpe dem til at blive mindre generede – mindre lydfølsomme. Det er imidlertid ikke tilfældet. Forskning peger på, at uhensigtsmæssig, udbredt og præventiv brug af ørepropper har den modsatte virkning, nemlig at man efterhånden bliver mere og mere lydfølsom. Det sker formodentlig, fordi hjernen gradvis vænner sig til det dæmpede lydbillede, og dermed opleves flere og flere almindelige, ikke-skadelige lyde som påtrængende, generende eller ubehagelige. Dette fører på den lange bane til et ønske om dæmpning af omgivelseslyd i en grad, så den ikke høres overhovedet, hvilket som nævnt ikke er muligt.

Det er altså ikke meningen med ørepropper, at de skal bruges til at dæmpe ikke-skadelig omgivelseslyd. Almindelige omgivelseslyde kan aldrig siges at være skadelige, hverken for ørerne eller ifm. andre funktionsnedsættelser. Det er altså heller ikke meningen, at man skal have ørepropper på i almindelig omgivelseslyd, hvis man har autismespektrumforstyrrelser, ADHD, senfølger efter hjernerystelse, kroniske smerter, fibromyalgi eller andre funktionelle lidelser.

Almindelige ørepropper (fastformede eller formbare) anses for at være almindeligt indbo og kan derfor ikke søges som hjælpemiddel under serviceloven. Det samme gælder for headset med aktiv støjreduktion (ANC) samt formstøbte sovepropper. Det vil sige, at det alene er formstøbte musikerørepropper, der kan søges om.

Grundlaget for at være i målgruppen for bevilling af formstøbte musikerørepropper under serviceloven er, at man har en funktionsnedsættelse, som hæmmer én i at bruge formbare eller fastformede ørepropper i de situationer, hvor der forekommer skadelig støj. Funktionsnedsættelser (konstateret ved ørelæge), der opfylder dette kriterium er:

• Deformitet på ydre øre eller mangel på ydre øre.
• Manglende eller forsinkede stapedius-reflekser.
• Lammelse på muskler i mellemøret.
• Meget smalle/krogede øregange, som forhindrer indføring af en almindelig øreprop.

Da det ikke er muligt at afprøve formstøbte musikerørepropper, før de bevilges, skal man først have prøvet både formbare og fastformede ørepropper. Hvis man oplever tilstrækkelig dæmpningseffekt af en eller flere af disse, så er behovet for dæmpning imødekommet. Det skal understreges, at der her ikke tages hensyn til personlige præferencer ift. komfort og design. Hvis man omvendt ikke oplever tilstrækkelig dæmpningseffekt af formbare og fastformede ørepropper, kan musikerørepropper ikke øge effekten – tværtimod vil musikerørepropper typisk dæmpe mindre end fx skumørepropper, som dæmper kraftigst af alle ørepropper med op til 35 dB i gennemsnit.

Hvis man er i målgruppen (jf. ovenfor), skal man før afprøvningen være undersøgt af en Øre-Næse-Halslæge (ØNH) inden for de seneste 6 måneder og have ansøgt om formstøbte musikerørepropper via Borgercenter Handicap (BCH). 

Når CSV har modtaget journal og kopi af høreprøve (audiogram) fra ØNH-lægen samt henvisning fra BCH, bliver man indkaldt til en afklarende samtale med en hørepædagog. 

Hvis formstøbte musikerørepropper skønnes relevante, sendes indstilling til bevilling til BCH. Der ansøges om bevilling af et beløb, som svarer til prisen på produktet. Hvis man modtager bevilling, køber man formstøbte musikerørepropper på egen hånd, og sagen afsluttes. 

Hvis man har svært ved at håndtere eller tolerere almindelig omgivelseslyd i hverdagen, kan man i stedet med fordel henvende sig til CSV og få rådgivning om og evt. undervisning i kompenserende strategier. Forudsætningen herfor er, at man har fremsendt journal og kopi af høreprøve (audiogram) fra ØNH-lægen.