Header menu

Medfødt hjerneskade

Hvad kan CSV gøre for dig?

Vi tilbyder at undervise dig i ting, der kan forbedre din hverdag. Dit eget mål er med til at bestemme indholdet i undervisningen. Et mål kan være at blive mødestabil, blive bedre til at samarbejde, lære at være sammen med andre mennesker eller noget helt andet.

Her er eksempler på emner i undervisningen:

  • Kommunikationsstøtte til dig i hverdagen
  • Skolefag som dansk, matematik og engelsk
  • At lægge et budget og styre din økonomi
  • At bruge telefon, tablet eller PC
  • At lave mad
  • Lære at træne
  • Nyheder og samfundsfag
  • Billedkundst
  • Støtte fra struktur og skemaer.
  • At blive mere voksen og selvstændig
  • ”Baby skal/skal ikke” - prøv oplevelsen af at passe et lille barn med vores babysimulator

Hvad indebærer en medfødt hjerneskade?

Du kan have brug for mere enkel undervisning, som du kan se og føle på. Nogle siger om sig selv, at de er udviklingshæmmede. Nogle siger, at de har haft svært ved at lære. Fælles for mennesker i denne gruppe er, at man er et menneske med indlæringsvanskeligheder, så man lærer langsommere end andre.

Der kan være flere årsager til, at du er blevet skadet, og skadens påvirkning kan være forskellig fra et menneske til et andet.


Hvad er medfødt hjerneskade?

Medfødt hjerneskade kan skyldes misdannelser i hjernen i fostertilstanden, sygdomme eller iltmangel under fødslen.
Man kan også have en genetisk sammensætning, så man er født med cerebral parese, mongolisme eller et andet handicap.
Nogle hjerneskader vil være livsvarige, mens andre i et vist omfang kan bedres ved genoptræning af hjernen.