Header menu

Hjernetræthed

Hvad kan CSV gøre for dig?

Hos os kan du få hjælp til at lære at kompensere for hjernetræthed. Vi underviser i energiforvaltning og mestring af trætheden.

Hjernetræthed opstår, når hjernen ikke formår at sortere og bearbejde ny information på en effektiv og økonomisk måde.

Mange af vores elever fortæller, at de har svært ved at klare ting, som før var nemt for dem.

Ting der kan være krævende:

  • gå på arbejde
  • socialt samvær
  • læse avis
  • se tv
  • gå på indkøb

Når du kommer til os, vil vi først og fremmest se på den situation, som netop du står i.

På baggrund af den erfaring vi har med hjernetræthed, vil vi prøve at hjælpe dig med at finde nogle støttende strategier, så at din hverdag bliver nemmere at overskue.

Undervisningen har til formål at hjælpe dig med at planlægge og prioritere i din hverdag, så du kan opnå øget livskvalitet. Gennem undervisningen lærer du bl.a. at forvalte din energi og undgå overanstrengelse.

En af metoderne, vi arbejder med gennem undervisningsforløbet, er mindfulness. (Du kan læse mere om mindfulness længere nede på siden.)


Hvad er hjernetræthed?

Man bruger i dag udtrykket hjernetræthed om den særlige træthed, som kan opstå efter hjernerystelse og apopleksi (faglig term for blodprop eller blødning i hjernen). Men du vil også kunne kende symptomerne, hvis du har været udsat for længere tids belastning.

På Universitetet i Gøteborg forsker man i hjernetræthed. Hypotesen er, at hjernetræthed skyldes, at hjernen efter en hjerneskade anvender et langt større område for at klare samme opgave, som en mere afgrænset del af hjernen før kunne klare. - Hjernetræthed kan forstås som en konsekvens af hjernens måde at arbejde på efter en hjerneskade. Hjernen arbejder på højtryk og forsøger at kompensere for det område i hjernen, der er skadet.

Træthed er den hyppigste klage hos mennesker med apopleksi. Trætheden påvirker ens dagligdag og muligheder for at deltage i familien, i arbejdslivet og for at have en aktiv fritid.

Typiske symptomer

  • hurtigt tab af energi
  • unormal lang restitution efter udtrætning
  • nedsat koncentrationsevne
  • hukommelsesproblemer
  • nedsat initiativ
  • irritabilitet
  • søvnproblemer
  • lyd og lysfølsomhed
  • stress
  • hovedpine

For nogen går hjernetrætheden hurtigt over, men andre må døje i lang tid med hjernetrætheden. Man ved faktisk ikke hvorfor. Men meget få med en hjerneskade undgår hjernetræthed. Forskningen på Universitet i Gøteborg har vist, at op til 80% med hjernetræthed efter hjerneskade kommer sig efter nogle måneder. Der forskes for tiden i, hvorfor ikke alle kommer sig lige hurtigt.


Mindfulness

Forskningen i Gøteborg har påvist, at mindfulness kan være brugbart i forhold til de kognitive vanskeligheder, som man kan opleve i forbindelse med hjernetræthed. Mindfulness kan desuden lære dig selv at tage ansvar for det, som sker i dit liv, og gøre noget godt for dig selv.

Mindfulness hjælper på hjernetrætheden ved at: 

  • styrke din selvindsigt og evne til at mærke dig selv
  • øge din evne til at restituere dig og slappe af
  • mindske smerte og hjælpe dig med at håndtere smerter
  • give dig mere energi og livsglæde
  • forbedre din selvfølelse
  • styrke din opmærksomhed
  • bibringe dig en øget evne til at håndtere stress

Mange oplever, at de fungerer bedre kognitivt og får øget livskvalitet ved at arbejde med trætheden.


Hvad kan du selv gøre?

Der findes ikke en konkret behandling for hjernetræthed, men det hjælper at hvile sig og at nedsætte tempoet.

Første skidt er, at du selv bliver opmærksom på problemet og at omgivelserne også bliver opmærksomme på det. Fx kan du fortælle, at du gerne vil komme med til en fødselsdag, men at du kun bliver en time.

Sæt gerne ord på problemet over for andre. Fortæl hvad det er for ting og situationer, som nu virker udtrættende på dig. På den måde undgår du, at andre misforstår dig og tror, at du fx ikke gider at være sammen med dem.

For mange tager det lang tid at restituere sig, hvis man overanstrenger sig. Derfor er det vigtigt, at du ikke overanstrenger dig. Du kan lave et ugeskema, hvor du planlægger og prioriterer opgaver. Husk også at lægge pauser ind i dit ugeskema.

Hvis du lider af søvnforstyrrelser, er det en god idé, at du også rådfører dig med din læge.