Header menu

Belysning

Hvad kan CSV gøre for dig?

Vi kan tilbyde:

  • Vurdering, rådgivning og anbefaling vedrørende belysning i hjemmet
  • Undervisning i handicapkompenserende strategier vedrørende møblering, arbejdsflader og læsning
  • Hjælp med at ansøge om ekstra belysning, hvor det vurderes relevant.

I de fleste tilfælde er vores anbefalinger af rådgivende karakter, og du vil selv skulle købe nye pærer eller lamper.


Hvad er belysning for svagsynede

Rigtig belysning er afgørende for hvor godt, du kan udnytte din synsrest.

Som hovedregel har ældre behov for mere lys i boligen end yngre – uanset om man har en synsnedsættelse eller ej.

Svagsynede har som regel stor glæde af, at:

  • Alle rum i boligen er tilstrækkeligt oplyste
  • Der ikke er for stor forskel i belysningen i de forskellige rum
  • Der er godt direkte lys der, hvor du arbejder/spiser/læser
  • Belysningen ikke blænder
  • Belysningen ikke flimrer
  • Belysningen tænder med fuld styrke med det samme
  • Bruge farvekontraster. En hvid tallerken ses fx bedre på en farvet dækkeserviet end på en hvid.

Socialstyrelsen har på deres hjemmeside, Hjælpemiddelsbasen, lavet en grundig vejledning om belysning.


Hvad kan du selv gøre?

Du kan:

  • Sørge for at have gode lamper med gode pærer. Du kan ofte optimere dine lamper ved at skifte pærerne ud med stærkere modeller.
  • Udnytte dagslysindfaldet, hvis det ikke giver dig blændingsgener.

Lyse (hvide) vægge og lofter sluger mindre lys og er værd at overveje.

Hvis du vil have mere detaljeret viden om lys, syn og de begreber, der retter sig mod dette område kan du finde mere her:  

https://sparenergi.dk/forbruger/el/belysning