Header menu

Alternativ betjening

Hvad kan CSV gøre for dig?

Hvis du på grund af en funktionsnedsættelse oplever vanskeligheder med at betjene dit IT-udstyr enten privat eller på dit arbejde, kan du hos os få råd og vejledning om, hvilke hjælpemidler der findes til alternativ betjening.

Vi har erfaring i at finde løsninger til alternativ betjening og kan i den forbindelse bl.a. tilbyde:

  • Udredning af behov og ressourcer
  • Udvælgelse og afprøvning af løsninger
  • Hjælp til ansøgning hos de respektive instanser
  • Hjælp til installation og tilpasning af udstyr
  • Instruktion i brug af udstyret
  • Generel rådgivning og vejledning i forbindelse med alternativ betjening.

 


Hvad er Alternativ Betjening?

Meget af det IT-udstyr, vi benytter os af i dag, har til en vis grad indbyggede muligheder for alternativ betjening (tilgængelighed), men hvis dette ikke er tilstrækkeligt, findes der en række tekniske hjælpemidler, der kan give dig yderligere mulighed for at betjene dit udstyr på en alternativ måde. Det kan fx være:

  • Stemmestyring og diktering
  • Alternative mus
  • Alternative tastaturer
  • Øjenstyring
  • Hovedstyring
  • Mundstyring
  • 0/1-kontakter/betjeninger
  • Virtuelle betjeninger
  • Monteringer
  • Indbyggede muligheder/tilgængelighedsindstillinger